PERSONLIGT

Min storebror begik selvmord

Dette er et emne, der sjældent bliver berørt på bloggen, til trods for hvor meget det egentlig betyder i mit liv. Et emne, der også sjældent bliver berørt i hverdagen, fordi det er tabubelagt at sætte ord på over for andre mennesker. Et emne, der alt for ofte får folk til at blive mundlamme og tavse, fordi det høre til i en kategori, der helst pakkes ned i en skuffe, og alt for sjældent åbnes igen. De fleste der har mistet nogen, der stod dem nær, kan måske nikke genkende til disse ting? Måske ikke. Måske har I reageret helt anderledes, og det er okay. Der findes ikke rigtige eller forkerte måder at reagerer på sorg på.

Min storebror begik selvmord

I 2006 døde min storbror, Martin. Han begik selvmord. Han tog sit eget liv, og blev kun 23 år. Jeg var 15 år, og min lillesøster var 14. Hvor kliché det end lyder, så husker jeg dagen, hvorpå det skete, som var det i går. Hvor hele familien sad samlet i stuen og ikke sagde et ord til hinanden. Vi græd bare. Min storebror var en af de vigtigste personer i mit liv. Han kan aldrig opleve, alt hvad der sker i mit liv nu. Han kan ikke opleve min søster og jeg blive gamle. Se os blive gift, få børn, vokse op og få et rigtigt voksen-job. Han kan ikke blive den fantastiske onkel, han kunne have været for vores børn. Spille fodbold med dem i haven, og lærer dem om livet.

Jeg mærkede, hvordan andre glemte min sorg,

Jeg mistede min storebror mandag den 4. september 2006. Mandagen efter, den 11. september, mistede en af mine klassekammerater sin far. Jeg oplevede, hvordan alle omkring mig glemte, hvad jeg lige havde oplevet. Jeg havde mistet min storebror, og mit hjerte var knust. Men nu var der sket noget nyt, en anden var død, og så var der jo også alt det andet at tænke på. Der var fodbold efter skole, lektier der skulle laves og stile der skulle skrives.

Mine venner havde simpelthen glemt, at mit hjerte var knust. Sådan fungerer det, desværre. Omverden og livet omkring én går videre, mens man selv sidder i den største sorg, man nogensinde kan forestille sig. Jeg var knust på den værst tænkelige måde, jeg måtte bearbejde det og sørge, før jeg kunne komme ovenpå igen. Der skulle kæmpes rigtig hårdt, men det kunne lade sig gøre, og jeg fik en normal hverdag igen.

Da jeg mistede min storebror oplevede jeg samtidig en enorm opmærksomhed fra elever på skolen, jeg aldrig havde snakket med før. Skolens lækreste fyr begyndte pludselig at hilse på mig. Af medlidenhed, tænkte jeg. Og så var han pludselig ikke så lækker længere, synes jeg. Jeg nød at have alles opmærksomhed, det indrømmer jeg da gerne, men det var også hjerteskærende, at der skulle sådan en hændelse til, for at det skulle ske. Det kan stadig gå mig lidt på den dag i dag.

Håndtering af sorgen

Jeg håndterede nok ikke sorgen, som de fleste andre unge (eller bare generelt set andre) ville have gjort. Jeg skubbede sorgen væk, for ikke at blive mere ked af det, end jeg i forvejen var. Jeg pakkede mine følelser væk bag smilet på mine læber.

Samme aften som jeg fik at vide, at jeg havde mistet min storebror, kom min bedste veninde på besøg for at farve mit hår. Jeg havde brug for at komme “væk” fra hverdagen der hjemme, hvor alle var triste, og fokusere på noget andet. Og det gjorde jeg ved at have travlt. Hele tiden. Jeg tog i skole dagen efter jeg mistede min storebror. Jeg havde behov for at komme ud og være sammen med mine bedste veninder, frem for at være der hjemme, hvor hele familien gik rundt med hævede øjne, fordi vi græd synkront dagligt, og postbudet uafbrudt kom og ringede på døren med den ene buket blomster efter den anden og kondolerede.

Jeg kunne ikke holde til det rent psykisk. Jeg var nødt til at komme ud! Jeg var jo stadig ked af det oppe i skolen, bare rolig, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om undervisningen, men jeg havde folk omkring mig i klasseværelset, som kunne holde om mig og trøste mig, uden selv at blive påvirket på samme måde og bryde ud i gråd.

Jeg har altid forsøgt at virke ret hård udadtil

… for sådan har min mor altid været. Hun har en psyke, man ikke kan hamle op med, uanset hvor meget man prøver. Min mor er virkelig en kvinde med ben i næsen. Jeg har altid forsøgt at leve lidt op til det, og selv prøvet på at virke ret hård udadtil, men indeni er jeg ekstremt følsom (det har jeg fra min far!). Jeg kan slet ikke fortælle nogen, at jeg elsker dem, uden at få en klump i halsen. De to sider, at forsøge at være skide hård udadtil, men at være lige så blød som vat indeni, det er to sider der ikke altid kan hamle op imod hinanden, og så ramler det hele lidt sammen.

Der findes ikke en rigtig eller en forkert måde at håndtere sorg på. Jeg tror, at mange ville føle sig lidt følelseskolde, eller være bange for at virke ligeglad udadtil, hvis man reagerer, som jeg gjorde, og skubber sorgen til side. Jeg er sikker på, at jeg reagerede som jeg gjorde, for at være stærk og hurtigt muligt få en normal hverdag igen. Men det betyder ikke, at jeg ikke var ked af det, for dette var jeg i den grad. I skolen lavede jeg mine ting, og så havde jeg tid og mulighed for at puste ud, når jeg kom hjem, og der var ro på. Da kunne jeg være alene, og følsom.

Jeg tænder et lys for min storebror hver aften, inden jeg går i seng. Det er blevet en vane, som jeg helst ikke vil være foruden. Jeg savner min storebror hver evig eneste dag der går, og jeg ville ønske, at han kunne være en del at mit liv og min hverdag.

25 Comments

  • Camilla K. Olesen

    Jeg er gået glip af en del indlæg på bloggen, efter du skiftede over til det nye domæne, men nu hvor du har fået det rettet på bloglovin’, har jeg genfundet kærligheden til din blog! Da jeg læste tilbage i indlæggene, fandt jeg dette, som i den grad gav mig en klump i halsen. Det er virkelig modigt af dig at stå frem med det, så tusind tak fordi du deler noget, der er så personligt og sårbart. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mange andre i deres sorgprocess, og jeg håber inderligt, at du også har fundet en måde at leve med din. Din bror er jo, lige som din søster, en vigtig del af dit liv, så jeg er vild med tanken om, at du deler ham lidt på bloggen <3 <3 <3 Hav en fantastisk dag smukke Sofie.

  • Camilla K. Olesen

    Jeg er gået glip af en del indlæg på bloggen, efter du skiftede over til det nye domæne, men nu hvor du har fået det rettet på bloglovin’, har jeg genfundet kærligheden til din blog! Da jeg læste tilbage i indlæggene, fandt jeg dette, som i den grad gav mig en klump i halsen. Det er virkelig modigt af dig at stå frem med det, så tusind tak fordi du deler noget, der er så personligt og sårbart. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mange andre i deres sorgprocess, og jeg håber inderligt, at du også har fundet en måde at leve med din. Din bror er jo, lige som din søster, en vigtig del af dit liv, så jeg er vild med tanken om, at du deler ham lidt på bloggen <3 <3 <3 Hav en fantastisk dag smukke Sofie.

  • Camilla K. Olesen

    Jeg er gået glip af en del indlæg på bloggen, efter du skiftede over til det nye domæne, men nu hvor du har fået det rettet på bloglovin’, har jeg genfundet kærligheden til din blog! Da jeg læste tilbage i indlæggene, fandt jeg dette, som i den grad gav mig en klump i halsen. Det er virkelig modigt af dig at stå frem med det, så tusind tak fordi du deler noget, der er så personligt og sårbart. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mange andre i deres sorgprocess, og jeg håber inderligt, at du også har fundet en måde at leve med din. Din bror er jo, lige som din søster, en vigtig del af dit liv, så jeg er vild med tanken om, at du deler ham lidt på bloggen <3 <3 <3 Hav en fantastisk dag smukke Sofie.

  • Camilla K. Olesen

    Jeg er gået glip af en del indlæg på bloggen, efter du skiftede over til det nye domæne, men nu hvor du har fået det rettet på bloglovin’, har jeg genfundet kærligheden til din blog! Da jeg læste tilbage i indlæggene, fandt jeg dette, som i den grad gav mig en klump i halsen. Det er virkelig modigt af dig at stå frem med det, så tusind tak fordi du deler noget, der er så personligt og sårbart. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mange andre i deres sorgprocess, og jeg håber inderligt, at du også har fundet en måde at leve med din. Din bror er jo, lige som din søster, en vigtig del af dit liv, så jeg er vild med tanken om, at du deler ham lidt på bloggen <3 <3 <3 Hav en fantastisk dag smukke Sofie.

  • Camilla K. Olesen

    Jeg er gået glip af en del indlæg på bloggen, efter du skiftede over til det nye domæne, men nu hvor du har fået det rettet på bloglovin’, har jeg genfundet kærligheden til din blog! Da jeg læste tilbage i indlæggene, fandt jeg dette, som i den grad gav mig en klump i halsen. Det er virkelig modigt af dig at stå frem med det, så tusind tak fordi du deler noget, der er så personligt og sårbart. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mange andre i deres sorgprocess, og jeg håber inderligt, at du også har fundet en måde at leve med din. Din bror er jo, lige som din søster, en vigtig del af dit liv, så jeg er vild med tanken om, at du deler ham lidt på bloggen <3 <3 <3 Hav en fantastisk dag smukke Sofie.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, Camilla. Dejligt at du er fulgt med over på min nye blog 🙂 Tusind tak for de søde ord, det var rigtig svært at skrive, og ikke let at finde ud af, om jeg skulle udgive det eller ej. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan hjælpe andre, fordi mange tror, der er enten en rigtig eller forkert måde at tackle sorgen på, og det mener jeg jo ikke, der er.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, Camilla. Dejligt at du er fulgt med over på min nye blog 🙂 Tusind tak for de søde ord, det var rigtig svært at skrive, og ikke let at finde ud af, om jeg skulle udgive det eller ej. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan hjælpe andre, fordi mange tror, der er enten en rigtig eller forkert måde at tackle sorgen på, og det mener jeg jo ikke, der er.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, Camilla. Dejligt at du er fulgt med over på min nye blog 🙂 Tusind tak for de søde ord, det var rigtig svært at skrive, og ikke let at finde ud af, om jeg skulle udgive det eller ej. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan hjælpe andre, fordi mange tror, der er enten en rigtig eller forkert måde at tackle sorgen på, og det mener jeg jo ikke, der er.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, Camilla. Dejligt at du er fulgt med over på min nye blog 🙂 Tusind tak for de søde ord, det var rigtig svært at skrive, og ikke let at finde ud af, om jeg skulle udgive det eller ej. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan hjælpe andre, fordi mange tror, der er enten en rigtig eller forkert måde at tackle sorgen på, og det mener jeg jo ikke, der er.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, Camilla. Dejligt at du er fulgt med over på min nye blog 🙂 Tusind tak for de søde ord, det var rigtig svært at skrive, og ikke let at finde ud af, om jeg skulle udgive det eller ej. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan hjælpe andre, fordi mange tror, der er enten en rigtig eller forkert måde at tackle sorgen på, og det mener jeg jo ikke, der er.

  • Amalie Fernande

    Dejligt personligt indlæg, og om et emne ikke mange tør skrive om. Selv mistede jeg min mor i 2012 og har endnu ikke fundet en måde at omtale det på, på min egen blog. Kan 100% nikke genkende til mange af dine tanker, og specielt følelsen af, at det er et tabubelagt emne, som folk slet ikke ved hvordan de skal reagere på, når det bliver bragt på banen.
    Sorgen håndterede mine søskende og jeg også vidt forskelligt den gang, og tror egentlig det handler om, hvordan man har det bedst med at “arbejde” med sorgen og tankerne. For mit vedkommende gik der i hvert fald lang tid før det rigtigt gik op for mig hvad der var sket, og jeg kunne flere måneder efter stadig føle at min mor stadig var i live og ventede derhjemme.

    Og som du selv er nævner, er noget af det værste tanken om de ting de går glip af, ting man ville ønske man kunne dele med dem. Selv håber jeg bare, at vores mor følger med oppefra og alligevel på en måde er til stede under store begivenheder.

    Virkelig godt personligt indlæg at læse, der sætter helt sikkert nogle tanker igang. Og sikke en dejlig tanke, at du tænder lys hver aften for din bror.

    Kram herfra 🙂

  • Amalie Fernande

    Dejligt personligt indlæg, og om et emne ikke mange tør skrive om. Selv mistede jeg min mor i 2012 og har endnu ikke fundet en måde at omtale det på, på min egen blog. Kan 100% nikke genkende til mange af dine tanker, og specielt følelsen af, at det er et tabubelagt emne, som folk slet ikke ved hvordan de skal reagere på, når det bliver bragt på banen.
    Sorgen håndterede mine søskende og jeg også vidt forskelligt den gang, og tror egentlig det handler om, hvordan man har det bedst med at “arbejde” med sorgen og tankerne. For mit vedkommende gik der i hvert fald lang tid før det rigtigt gik op for mig hvad der var sket, og jeg kunne flere måneder efter stadig føle at min mor stadig var i live og ventede derhjemme.

    Og som du selv er nævner, er noget af det værste tanken om de ting de går glip af, ting man ville ønske man kunne dele med dem. Selv håber jeg bare, at vores mor følger med oppefra og alligevel på en måde er til stede under store begivenheder.

    Virkelig godt personligt indlæg at læse, der sætter helt sikkert nogle tanker igang. Og sikke en dejlig tanke, at du tænder lys hver aften for din bror.

    Kram herfra 🙂

  • Amalie Fernande

    Dejligt personligt indlæg, og om et emne ikke mange tør skrive om. Selv mistede jeg min mor i 2012 og har endnu ikke fundet en måde at omtale det på, på min egen blog. Kan 100% nikke genkende til mange af dine tanker, og specielt følelsen af, at det er et tabubelagt emne, som folk slet ikke ved hvordan de skal reagere på, når det bliver bragt på banen.
    Sorgen håndterede mine søskende og jeg også vidt forskelligt den gang, og tror egentlig det handler om, hvordan man har det bedst med at “arbejde” med sorgen og tankerne. For mit vedkommende gik der i hvert fald lang tid før det rigtigt gik op for mig hvad der var sket, og jeg kunne flere måneder efter stadig føle at min mor stadig var i live og ventede derhjemme.

    Og som du selv er nævner, er noget af det værste tanken om de ting de går glip af, ting man ville ønske man kunne dele med dem. Selv håber jeg bare, at vores mor følger med oppefra og alligevel på en måde er til stede under store begivenheder.

    Virkelig godt personligt indlæg at læse, der sætter helt sikkert nogle tanker igang. Og sikke en dejlig tanke, at du tænder lys hver aften for din bror.

    Kram herfra 🙂

  • Amalie Fernande

    Dejligt personligt indlæg, og om et emne ikke mange tør skrive om. Selv mistede jeg min mor i 2012 og har endnu ikke fundet en måde at omtale det på, på min egen blog. Kan 100% nikke genkende til mange af dine tanker, og specielt følelsen af, at det er et tabubelagt emne, som folk slet ikke ved hvordan de skal reagere på, når det bliver bragt på banen.
    Sorgen håndterede mine søskende og jeg også vidt forskelligt den gang, og tror egentlig det handler om, hvordan man har det bedst med at “arbejde” med sorgen og tankerne. For mit vedkommende gik der i hvert fald lang tid før det rigtigt gik op for mig hvad der var sket, og jeg kunne flere måneder efter stadig føle at min mor stadig var i live og ventede derhjemme.

    Og som du selv er nævner, er noget af det værste tanken om de ting de går glip af, ting man ville ønske man kunne dele med dem. Selv håber jeg bare, at vores mor følger med oppefra og alligevel på en måde er til stede under store begivenheder.

    Virkelig godt personligt indlæg at læse, der sætter helt sikkert nogle tanker igang. Og sikke en dejlig tanke, at du tænder lys hver aften for din bror.

    Kram herfra 🙂

  • Amalie Fernande

    Dejligt personligt indlæg, og om et emne ikke mange tør skrive om. Selv mistede jeg min mor i 2012 og har endnu ikke fundet en måde at omtale det på, på min egen blog. Kan 100% nikke genkende til mange af dine tanker, og specielt følelsen af, at det er et tabubelagt emne, som folk slet ikke ved hvordan de skal reagere på, når det bliver bragt på banen.
    Sorgen håndterede mine søskende og jeg også vidt forskelligt den gang, og tror egentlig det handler om, hvordan man har det bedst med at “arbejde” med sorgen og tankerne. For mit vedkommende gik der i hvert fald lang tid før det rigtigt gik op for mig hvad der var sket, og jeg kunne flere måneder efter stadig føle at min mor stadig var i live og ventede derhjemme.

    Og som du selv er nævner, er noget af det værste tanken om de ting de går glip af, ting man ville ønske man kunne dele med dem. Selv håber jeg bare, at vores mor følger med oppefra og alligevel på en måde er til stede under store begivenheder.

    Virkelig godt personligt indlæg at læse, der sætter helt sikkert nogle tanker igang. Og sikke en dejlig tanke, at du tænder lys hver aften for din bror.

    Kram herfra 🙂

  • Ida Benedicte

    Super flot at du står frem med din historie – jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det var – bare når jeg læser dette indlæg får jeg næsten helt ondt i maven, fordi jeg selv har så godt et forhold til min egen søster. Men jeg synes det er smukt at du har taget hans navn til dig <3

  • Ida Benedicte

    Super flot at du står frem med din historie – jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det var – bare når jeg læser dette indlæg får jeg næsten helt ondt i maven, fordi jeg selv har så godt et forhold til min egen søster. Men jeg synes det er smukt at du har taget hans navn til dig <3

  • Ida Benedicte

    Super flot at du står frem med din historie – jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det var – bare når jeg læser dette indlæg får jeg næsten helt ondt i maven, fordi jeg selv har så godt et forhold til min egen søster. Men jeg synes det er smukt at du har taget hans navn til dig <3

  • Ida Benedicte

    Super flot at du står frem med din historie – jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det var – bare når jeg læser dette indlæg får jeg næsten helt ondt i maven, fordi jeg selv har så godt et forhold til min egen søster. Men jeg synes det er smukt at du har taget hans navn til dig <3

  • Ida Benedicte

    Super flot at du står frem med din historie – jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det var – bare når jeg læser dette indlæg får jeg næsten helt ondt i maven, fordi jeg selv har så godt et forhold til min egen søster. Men jeg synes det er smukt at du har taget hans navn til dig <3

  • Sofie Martine

    Tusind tak, sødeste Ida Benedicte! Jeg føler, det har været det helt rigtige valg at tilføje et ‘Martine’ til mit navn til ære for min storebror <3.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, sødeste Ida Benedicte! Jeg føler, det har været det helt rigtige valg at tilføje et ‘Martine’ til mit navn til ære for min storebror <3.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, sødeste Ida Benedicte! Jeg føler, det har været det helt rigtige valg at tilføje et ‘Martine’ til mit navn til ære for min storebror <3.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, sødeste Ida Benedicte! Jeg føler, det har været det helt rigtige valg at tilføje et ‘Martine’ til mit navn til ære for min storebror <3.

  • Sofie Martine

    Tusind tak, sødeste Ida Benedicte! Jeg føler, det har været det helt rigtige valg at tilføje et ‘Martine’ til mit navn til ære for min storebror <3.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *