FAMILIELIV

SÅDAN EN BARSELSBOBBEL DER?

Dette indlæg kommer ikke til at omhandle noget specielt, bare en opdatering på lidt forskellige områder og en snak om, hvordan det går her hjemme i barselsboblen.

Sådan en barselsbobbel der har jeg altid synes, var noget mærkeligt noget. Hvad mente folk med det? Hvordan kunne tiden pludselig gå så hurtigt, som alle nybagte forældre snakkede om. Man sidder jo bare derhjemme med sådan en lille størrelse, der hverken kan det ene eller det andet? Dagen måtte da være utroligt lang og kedelig. Men nej.. Tiden flyver afsted, virkelig!

Det ene øjeblik kan jeg kigge på uret; kl. er lige omkring 12. Den lille mus vågner snart og vil have noget at spise, så jeg udnytter stilheden og nyder hans små grimasser og pivelyde, mens han sover. Hvad der føles som 2 minutter senere kigger jeg på uret igen, og nu er kl. snart 13. Jeg har lige brugt en time på at sidde og kigge på vores lille menneske. En time! Og jeg kunne have brugt endnu flere timer på bare at sidde og kigge og nyde ham. Faktisk kan jeg blive helt rørt til tåre af bare at kigge på ham. Hvor fjollet er det ikke lige? Den ene time kan altså bare tage den anden, og at gøre barnevognen og lillemanden klar til at tage en tur ind til byen, bare dét i sig selv kan også tage en times tid, for alt skal planlægges nu. Hans måltider og bleskift skal planlægges med, hvornår vi skal afsted, så det passer med, at vi kan nå hjem igen, inden sulten igen melder sin ankomst godt 3 timer senere.

Tiden går lige lidt for hurtigt herhjemme, synes jeg altså. Han vokser så meget. Vi kan nærmest se hans udvikling fra den ene dag til den anden. Jeg synes måske, det går lige stærkt nok. I går havde vi besøg af sundhedsplejersken, det var vores 2. besøg. Hun er simpelthen noget af det sødeste, og jeg synes virkelig, vi er heldige at have fået hende tilknyttet. Vi fik snakket lidt om mælkeerstatning, forstoppelse, hans kæmpe bule i hovedet efter fødslen og så fik vi ham målt og vejet. Han var 3 uger i går, og han har allerede taget 1 kg på siden fødslen og er vokset 5 cm. Vi havde snakket om, at vi godt kunne se og mærke, at han var blevet større, men jeg havde sørme ikke gættet på 1 kg.

Det hele går altså lige lidt stærkere med sådan en lille størrelse. Meget stærkere end jeg havde regnet med. Vi er stadig ved at lære ham at kende, alle hans signaler og ansigtsudtryk, og det er noget af det skønneste at sidde og studere i timevis. Jeg forsøger virkelig at nyde hvert eneste øjeblik med ham, selv når han er trist og ked af det, og det hele kan være lidt træls.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *