PERSONLIGT

Jeg føler mig ensom (personligt indlæg)

Det er virkelig længe siden, jeg har skrevet et personligt indlæg. Det kommer der nu. Skrevet lige nu og her, og udgivet med det samme, uden at tænke nærmere over det. Jeg snakkede med en veninde om forleden, hvordan de fleste oftest svarer “Det går godt” og sender spørgsmålet videre, hvis nogen man ikke er specielt tæt knyttet til spørger, hvordan man har det, selvom man måske egentlig ikke er på toppen. Men hvorfor?

I går spurgte en god ven, hvordan jeg havde det. En ven, jeg har haft rigtig tæt på livet i seks år, en ven som jeg har oplevet op- og nedture med, en ven som kender mig og hele min familie ind og ud, som jeg har boet sammen med og været kærester med i fem år. Han spurgte mig, hvordan jeg havde det, og det var første gang, jeg fortalte nogen, hvor alene og ensom jeg har følt mig de seneste par måneder.

Jeg har venner omkring mig hver dag

Jeg bor sammen med to fantastiske roomies. Jeg har en stor familie, der altid er der for mig og støtter op omkring mine projekter og interessere sig for mig. Jeg er jo ikke alene, jeg har dejlige mennesker omkring mig hele tiden, og det sætter jeg virkelig pris på. Både i min hverdag er jeg omringet af dejlige mennesker og online, hvor jeg har alle mine blog-veninder, jeg snakker med dagligt.

Men når jeg så endelig ér alene, så føler jeg mig så skrækkeligt ensom, og helt alene.

Jeg oplevede en lidt ubehagelig situation i byen i går, hvor en fyr sagde nogle ting til min veninde. Min veninde blev ikke påvirket af hans ord, men de kastede mine tanker tilbage til en oplevelse, jeg havde for nogle år siden. Det gjorde mig faktisk rigtig ked af det, og efter det tog jeg hjem, mens min veninde blev inde i byen og morede sig.

Jeg brød fuldstændig sammen ...

… da jeg kom hjem i min seng. Ikke på grund af hvad der skete i byen, men denne situation fik mig nok til at tænke og reagerer meget anderledes, end hvad jeg plejer. Jeg kunne slet ikke samle mig selv. Jeg havde bare brug for at græde og komme ud med alle mine følelser. Så det gjorde jeg. Jeg græd og græd, indtil jeg faldt i søvn.

I dag havde jeg egentlig en helt masse aftaler og planer, men jeg kunne mærke på min krop, at jeg havde brug for at koble af og tænke over, hvad der gør, at jeg har det sådan her. Jeg har stadig ikke fundet ud af det, men det er faktisk dejligt med sådan en søndag uden dårlig samvittighed over, at jeg ikke når alle mine gøremål.

60 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *