HOTEL VIKING

Kæreste weekend hos Hotel Viking, og Magnus’ første overnatning ude!

REKLAME for Hotel Viking | Tilbage i februar måned sidste år, modtog jeg et gavekort på et Sif spaophold hos Hotel Viking, som tak for hjælp med dat promovere deres 50 Shades of Grey event, og nu skulle det spa ophold endelig tages i brug.

Det var første gang, vi skulle være væk fra Magnus en hel nat. Eller det vil sige, at jeg har jo både været i Marokko i april og i Montpellier i september, og Axel har været på Fyn og Sjælland og besøge nogle kammerater et par weekender, men det var hans aller første nat, hvor hverken mor eller var ville være der til at putte ham, eller vågne op ved siden af ham næste morgen.

Så jeg gik på weekend med en følelse af spænding over, at han skulle passes, og hvordan det ville gå, når han vågnede i smørhullet af mormor og morfars seng. Heldigvis havde jeg også en rigtig god mavefornemmelse, så det gjorde det lidt lettere at kysse ham farvel og tjekke ind hos Hotel Viking.

Nohrlunds økologiske cocktails

Inden vi gik ind og nød vores 3-retters middag, kunne vi lige nå en cocktail i baren, og nød godt af Nohrlunds økologiske cocktails, mens vi lige så de billeder og videoer, min mor havde sendt i løbet af dagen. Vi havde sådan forholdsvis mobilfri weekend, kun lige afbrudt af de få gange, mine forældre sendte en opdatering, og det var så dejligt at lægge den lidt væk og bare nyde omgivelserne og hinanden.

Kender I til Nohrlund? Jeg stiftede faktisk bekendtskab til Nohrlund helt i deres opstartsfase, da de stadig kun havde deres hjemmeside, og forsøgte at komme ind på det danske marked. Jeg er vild med deres cocktails! Min favorit er med vodka, jordbær og rabarber, men denne med rom, hyben og havtorn er altså også et helt perfekt miks.

Jordskokke suppe, braiseret okse og anis braiseret rødbede

Vi havde booket bord kl. 18:45, hvor vi var mere end klar til at sætte os til bords og nyde vores 3-retters middag. Forretten stod på jordskokke suppe med grøn olie, chips og brøndkarse, og det gled lige ned. Den var simpelthen så lækker! Da jeg ikke kunne få mere op med skeen, brugte jeg brødet til at suge det sidste op, hehe.

Til hovedret fik vi serveret braiseret okse med smørstegte pore, kartofler og rødvinssauce. Allerede efter 2. ret var jeg ved at være prop mæt. Og jeg var simpelthen nødt til at efterlade lidt kød og kartoffel for at være sikker på, at jeg kunne spise desserten, hvor vi fik serveret anis braiseret rødbede med hvid lakrids ganach, lakrids is og lakrids marengs.

Spa ophold hos Hotel Viking

Kort efter vi havde tjekket ind fredag eftermiddag, bevægede vi os ned i omklædningen, og videre i den store 2700 m2 luksus spa og wellness afdeling, der også byder på udendørs opvarmede bassiner med udsigt over kattegat. Disse billeder er dog fra lørdag morgen, hvor vi var de aller første i omklædningen og inde i spa’en, så jeg havde mulighed for at få et par billeder af området uden at være til gene med mit kamera.

Faktisk kan du lige nu spare 25 % på et Sif spaophold i vinterferien både i uge 7 og i uge 8. Læs mere om opholdet lige her, hvor du også finder tilbudet.

Morgenbuffet for enhver

Man skulle næsten tro, at vi var helt alene på Hotel Viking. Det var vi selvfølgelig ikke. Men vi vågnede allerede kl. 7, og besluttede os for, at efter vi havde fået en god lang nattesøvn, var vi klar til at bevæge os ned i restauranten og spise morgenmad, som de aller første. Vi sad der alene indtil kl. 8:00, hvor de første morgenfriske begyndte at melde sig i buffeten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *