MODE

Den smukkeste silke kimono fra Hunkemöller

Den smukkeste silke kimono fra Hunkemöller

Okay, jeg springer altså direkte til sagen, for se lige den smukkeste silke kimono fra Hunkemöller. Man skulle næsten tro, at den var designet til mig, for den er så meget mig! Jeg elsker de store ærmer, og så er jeg jo vild med alt hvad der hedder blonder. Udover det er farven jo også bare virkelig mig, og kan matches til alt i min garderobe.

Jeg tænker jo også sagtens, at man kan bruge den med en pæn top under og med jeans til, eller hvad siger I? 

Eksamensskrivning og hjemmearbejde

Vi har allerede super travlt på studiet! Vi er nærmest sprunget direkte fra sommerferie og ind i en hektisk periode med eksamensskrivning. Det har min hjerne og min krop altså lige skulle vænne sig til. Denne eksamensopgave bliver udarbejdet i grupper, men samtidig skal vi også designe 1-3 individuelle produkter, så der er altså en del af se til. Ligeledes giver de individuelle projekter god mulighed for en masse sparring, men også hjemmearbejde.

Ud over at jeg selvfølgelig sparer ca. 2 timer på transport tur/retur, giver det mig selvsagt 2 timer ekstra, jeg kan arbejde med. Samtidig giver det mig også mulighed for at kunne afhente Magnus lidt tidligere i dagpleje.

Træning og venindehygge er blevet nedprioriteret

Alt hvad der hedder træning og venindehygge er blevet nedprioriteret en smule. Sådan er det faktisk for det meste, når eksamen ligger lige rundt om hjørnet. Dette fordi jeg både har en kæmpe lyst til at give mig 100% på mit studie, men også fordi netop denne eksamen er et gruppeprojekt.

Jeg føler, at jeg giver mig noget mere, når vi arbejder i grupper, fordi der er flere end mig selv, der er afhængige af mit arbejde. Jeg kan ikke bare blive væk, fordi jeg har nogle personlige aftaler. Kender I den følelse?

Men hvis vi lige skal vende tilbage til den smukke kimono. Grundet de individuelle produkter vi skal fremføre, giver det mig også mulighed for nogle hjemmedage. På disse dage kan jeg virkelig tulle rundt herhjemme i noget af mit mest behagelige tøj. Hvis det ikke er et sæt joggingtøj, er det altså denne kimono.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *