FAMILIELIV

En update fra barselsboblen

Da vi kom hjem fra hospitalet
Jeg var indlagt på hospitalet i 2 døgn, da jeg skulle være til observation grundet min epilepsi. At komme hjem i lejligheden igen fredag aften var noget af det mest overvældende – faktisk mere end selve fødslen. Don’t ask me why! Jeg tror, at hele tilværelsen lige skulle gå op for mig, for det virkede så uvirkeligt, at han pludselig var der, og at han var vores. Der kom så mange følelser op, da vi pludselig kom hjem. Følelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle have. Jeg var bange og skræmt over, om vi nu kunne tage vare på sådan en lille fyr, og ligeledes også hvordan det ville påvirke forholdet. Jeg var lykkelig og høj på kærlighed, både til vores søn og til min kæreste, som havde været en fantastisk støtte både under fødslen og efterfølgende på hospitalet. Jeg kunne ikke overskue, at jeg allerede fra mandag skulle være alene med vores nyfødte, når min kæreste startede op på studiet igen, så efter en snak med min mor, aftalte vi, at hun kom ud og var hos mig mandag – fredag, mens min kæreste var i skole. Det var den perfekte løsning, da hun var der og kunne tage over, mens jeg fik ordnet alt praktisk med boligstøtte, SU-klip, oprettelse af børnekonto osv, og så var hun der, da sundhedsplejersken kom forbi, og da vi skulle til ekstra tjek på hospitalet pga. problemer med amning. Jeg var ikke som sådan bange for, hvad der skulle ske, jeg var bare så overvældet over tilværelsen, og kunne ikke overskue at være alene, hvis han skulle græde dagen lang. Han har heldigvis været et pragteksemplar af en baby.

Barselsbesøg
Jeg havde sagt fra til alle barselsbesøg fra mine veninder den første uge. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at lære vores lille søn at kende, inden der kom alt for mange gæster. Selvom jeg elsker mine veninder, og jeg ved, at de er meget spændte på at møde Magnus, er jeg rigtig glad for beslutningen om at holde det lidt roligt her hjemme, inden de fik ham at se. Vi endte dog med en del besøg alligevel, men kun fra vores familier, som er lige så forgabt i vores lille mirakel, som vi selv er. Denne uge er jeg alene med ham, men får nu en masse skønne piger på besøg, og allerede om et par timer kommer en af mine bedste veninder på besøg, i morgen får jeg besøg af mødregruppen og onsdag kommer min psykologi gruppe forbi.

Magnus’ rutiner
Magnus er (indtil videre) jordens letteste baby. Kryds lige fingre for, at det forbliver sådan! Han græder ikke og brokker sig sjældent. Han er simpelthen så tålmodig hvad gælder bleskift, tilberedning af sin mad, gåture i barnevognen og jeg kunne blive ved. Og så har han allerede sine egne rutiner, som vi tilpasser os efter. Han sover i gennemsnit 3 timer ad gangen, og derefter vil han have mad, skiftes og snakkes med, og så træner vi nakke, så han forhåbentligt hurtigt kan støtte hovedet selv. Og så kan vi starte forfra. Mens han sover, skynder jeg mig at få ordnet alt praktisk i lejligheden som vasketøj, opvask, ryddet op og redt seng. Jeg håber, at han inden længe begynder at sove lidt længere tid ad gangen, så jeg ikke behøver at gå rundt i sådan en zombie-tilstand.

5 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *