FAMILIELIV

DA VI FORTALTE VORES FAMILIE OM GRAVIDITETEN #1

Noget af det sjoveste ved graviditeten har været at annoncere nyheden for vores venner og familie, og jeg har forsøgt at gøre nyheden lidt personlig, ved at fortælle det på forskellige kreative måder til de mennesker, der nu har vidst det i et stykke tid. Vi havde fra start besluttet, at min kæreste fortalte det til sin familie, og jeg fortalte det til min – mens vi begge selvfølgelig var til stede.

Min kærestes forældre
Min kærestes forældre var faktisk de første, der fik det at vide. Vi var til en tidlig scanning i uge 7, og kort derefter fortalte vi det till de aller nærmeste. Vi havde inviteret os selv hjem til min kæreste forældre om fredagen for at spise, og da min kæreste er meget ligetil, sagde han pludselig ved spisebordet “Nå, der er faktisk noget, vi skal fortælle jer… Vi skal giftes… Nej, det passer ikke”, hvortil han holdt en lang pause, der føles som timer, før han fortalte, at vi skal være forældre til december. Hans forældre blev vildt glade, og de glæder sig sådan til at blive bedste forældre for 2. gang.

Mine forældre
I behøver lige en lille forhistorie for at forstå konteksten: I foråret gik min mor til genoptræning efter en stor operation i foden, og i efteråret skal hun så opereres i den anden fod. Fysioterapeuten havde til genoptræning vist en øvelse, hvor hun står på en balancebold og kaster en bold op mod væggen, og spurgt hende, om hun ikke havde et barnebarn, hun kunne stå og holde balancen med. Min mor var blevet en lille smule fornærmet, da hun ikke mente, hun var gammel nok til at have børnebørn. Der tænkte jeg, at der var en perfekt anledning til at fortælle nyheden på en kreativ måde. Min kæreste og jeg var taget hjem til mine forældre at spise, hvor der stod friskfanget hummer på forretten og oksemørbrad og hjemmelavede fritter til hovedret. Mens vi sidder med fingrene smurt ind i hummer (lækkert, ikke?), spørger jeg min mor, om det er den balancebold der ligger ude i gangen, som hun bruger til genoptræning, og spørger ind til, hvad det nu var, fysioterapeuten havde sagt til hende. Hun genfortæller historien, hvortil jeg tilføjer, at hun til næste genoptræning kommer til at have et barnebarn at stå med, fordi vi skal have et barn til december. Jeg tror ikke, at de fangede den helt til at starte med, men meget hurtigt gik det op for dem, og det var tydeligt at se, hvor rørte de var over at få fortalt, at de skulle have deres første barnebarn. Min mor fik efterfølgende fortalt, at hun havde sagt til min far 2 uger forinden, at hun troede, jeg var gravid. Hvorfor hun troede det, ved jeg faktisk ikke. Hun havde sagt det til min far i forbindelse med, at jeg havde spurgt, om vi kunne komme hjem at spise – men dette er altså ikke ualmindeligt, at vi gør engang imellem. Min far havde svaret, at det troede han altså ikke, at jeg var. Så graviditeten kom ikke synderligt bag på dem, og sjovt nok er der flere i familien, der har haft samme tanker, inden vi har annonceret nyheden.

Det her kom til at fylde lidt mere, end hvad jeg lige havde planlagt, så jeg laver en PART 2.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *